Forfaldne huse – kan de reddes?
Forfaldne huse er aldrig nogen pryd for en by eller landsby. Ikke mindst i landsbyerne langs landevejene ligger masser af dårlige små huse, der næppe står til at redde. Her må man håbe, at kommunen får udnyttet den såkaldte nedrivningspulje (som også af og til kan bruges til at redde et bevaringsværdigt hus på landet!). Inde i Rudkøbing står det ikke så slemt til. Men desværre har vi en håndfuld bevaringsværdige gårde og huse, som trænger til en løsning og en kærlig hånd.
Et problem i alle provinsbyer er ejendommene langs hovedstrøget. Butikkerne skal nok holde sig i form, hvis de overlever. Men boligerne ovenpå, som tidligere var beboet af butiksejeren, står i dag alt for tit tomme. Især hvis butikken og dens oplag og containere har fyldt gården og haven er forsvundet, er en bolig på ”strøget” ikke altid særlig eftertragtet. En stor og engang fornem ejendom som Østergade 13 fra 1904 med sin flotte, næsten romerske facade, har f.eks. stået tom i flere år. Hvor bag-husene – som i Rudkøbing – er bevaret, har vi også et problem. En gang var side- og baghuse i Brogade og Østergade rammen om et levende liv hos købmænd og store hånd-værkere. Men da købmændene enten gik konkurs eller blev direktører eller butiksejere, stod de gamle pakhuse og baghuse tomme. Siden har de været benyttet af alle slags lagre og små-værksteder – eller ingenting. Se f.eks. hvordan ”Eltriks” gård, Østergade 21 – kornhandler Tidemands gamle købmandsgård – har det i dag!
Østergade 21, ”Eltriks” gård – tidligere kornhandler Tidemands købmandsgård
I mange byer er hovedgadernes husrækker blevet til ”hule elverpiger” med P-pladser lige bag forhusene. I Rudkøbing er vi så heldige, at vi endnu har side- og baghuse, gårde og haver langs Brogade og Østergade. Men selve kernen i bykernen trænger til et fornyelsesprojekt, der f.eks. kan indrette boliger, genskabe haver osv. Kulturudvalgsformand Jan Ole Jakobsen foreslog for et par år siden, at Langelands Museum flyttede ind i 4-5 ejendomme på nordsiden af Østergade. En god idé – men ville kræve millioner. Men A. P. Møller og Realdania har sat 150 mio. på højkant til at redde det indre Nakskov, Danmarks mest forfaldne by – så hvorfor ikke Rudkøbing næste gang?
Ved havnen ligger to andre ”smer-tensbørn”. Det ene er det gamle Hotel Rudkøbing. Det er en af byens fineste stykker arkitektur, tegnet af Frits Jørgensen, 1913. Der er lappet på murværket, og de fleste detaljer er bevaret – men ih, hvor kunne det blive et dejligt sted, f.eks. med boliger lige ud til havnen.
Det gamle Hotel Rudkøbing ved havnen, tegnet af arkitekt Frits Jørgensen 1913, er en af Rudkøbings smukkeste bygnin-ger med en fantastisk beliggenhed. Den trænger til en kærlig hånd.
Det andet er færgepakhuset ved Marstal/Strynø-færgen fra 1925 – også tegnet af Frits Jørgensen sammen med den fine lille ventesal. Pakhuset blev købt af en investor fra Svendborg, der havde forskellige tanker med bygningen, men intet er sket. Bevaringsforeningen havde et møde med ejeren i efteråret, og vi blev enige om at efterlyse idéer for fremtiden. En af dem er, at det kunne være kajakhus for Shores-projektet. Men det afhænger jo af prisen, lejen, husets tilstand og evt. muligheder for tilskud til ombygningen.
Det gamle færgepakhus ved Marstal- og Strynøfærgerne er ligesom ventesalen ved færgerne tegnet af Frits Jørgensen, i 1925.
Efter at Bianca-værftet brugte det en årrække, er det nu i privateje, men desværre i slemt forfald. Hvad skal det bruges til ? Hvis der er gode ideer til fremtiden for pakhuset, hører vi gerne fra Jer og formidler kontakt til ejeren.