Præmiering

Bygningspræmiering i Langeland Kommune

Overalt i landet gør private husejere eller bygherrer en stor indsats for at restaurere bevaringsværdige bygninger, skabe ny god arkitektur eller smukke omgivelser. Derfor har mange kommuner og bevaringsforeninger siden 1970'erne taget initiativ til årlige præmieringer. At få en præmie for sin indsats er et skulderklap, som de fleste er meget glade for. En sådan anerkendelse er vigtig. Ikke mindst i Langeland Kommune, hvor der ikke er mange penge til at støtte privat bygningsbevaring og arkitektur.

Præmieringen af bygningskultur blev påbegyndt af den gamle Rudkøbing Kommune, men blev for ca. 25 år siden overtaget af Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Indtil 2017 uddelte foreningen derfor hvert år en præmie til et godt bevaringsprojekt. Foreningen indkaldte hvert år forslag fra borgerne og tog derefter selv på rundrejse for at besigtige emnerne. Ved udvælgelsen lagde foreningen vægt på, at det var projekter, som var udført af ”almindelige” husejere – dvs. projekter, der kunne være forbillede for mange borgere på Langeland og Strynø. Derfor gik foreningen uden om de helt store projekter som f.eks. restaurering af herregårde og kirker.

I 2018 indledte bevaringsforeningen forhandling med Langeland Kommune at deltage i præmieringen. Vi ville gerne ind i et tættere samarbejde med kommunen, dels for at give præmieringen større vægt, dels for at bidrage til kommunens engagement i kulturarven. I 2020 godkendte kommunen og bevaringsforeningen et kommissorium for præmieringen. I dette står, at præmiering kan gå til mange slags bygninger og miljøer:

  • Nybygninger og tilbygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner.
  • Restaurering, ombygning, fornyelse og omdannelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, fornyelse og omdannelse af kulturhistorisk eller arkitektonisk værdifulde byområder og omdannelse af andre byområder.
  • Bymiljøer, såsom torve og pladser, parker og anlæg samt gavludsmykninger, skiltning og inventar.
  • Landskab og beplantning / naturpleje.

Kriterierne for præmiering er, at projekterne

  • Arkitektonisk, funktionelt og miljømæssigt fremtræder som en kvalitetspræget nyskabelse.
  • Bidrager til en udvikling af bygningskulturen på Langeland og Strynø ved at tilføje nye kvaliteter og styrke bylivet.
  • Er udført smukt, bl.a. med veltilpassede om- og tilbygninger.
  • Bidrager til kommunens forskønnelse på grund af løbende vedligeholdelse og pleje.

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som skal bestå af formændene for Teknisk Udvalg og Bevaringsforeningen samt repræsentanter for kommunens Bymiljøudvalg, Bevaringsforeningen, Langelands Museum, Handelsstandsforeningen, Turistforeningen og (evt.) Arkitektforeningen. De første præmier vil efter planen blive uddelt i 2021.

Foreningen ser frem til dette samarbejde med kommunen. Vi har en fælles interesse i at sikre og fremme Langelands unikke kulturarv. En kulturarv, hvis herlighedsværdier højner borgernes livskvalitet og er med til at tiltrække gæster (turister) og tilflyttere.

Årets bygningspræmie 2021 gik til Bagenbjerg Mølle

Om Langeland er det sagt, at der var ”16 møller og 16 bøller”. De mange vindmøller på øen skyldes, at der ikke var vandløb, der kunne drive  vandmøller. Men masser af vind og høje hatbakker. En del af møllerne fandtes allerede i 1600-tallet – andre blev bygget, da mølleriet blev frit erhverv i 1862.

Bagenbjerg Mølle ved Tullebølle blev bygget i 1860 som ”hollænder”, dvs. med fast møllekrop og drejelig hat. Oprindeligt var møllen beklædt med rør og hatten med strå, senere med tagpap. 1983 blev den købt af ingeniør Ole Petersen, som sammen med Bodil Kjærgaard og et lille møllelaug har restaureret møllen fra A til Z. Den har fået ny hat og vinger og er blevet klædt fra top til tå med tjærede træspån.

Der var mange gode kandidater til årets bygningspræmiering - men vi, Bevaringsforeningen og Kommunen, valgte at give præmien til Bagenbjerg Mølle for det helt utroligt flotte og langvarige restaureringsarbejde.

I årene 2014-17 præmierede foreningen således:

2014: ”Hestehandlergården”, Torvet 6, hjørnet af Ruestræde, Rudkøbing. En fredet købmandsgård fra 17- og 1800-tallet, som gennem årene er blevet vedligeholdt af ejeren med respekt for alle ejendommens fine detaljer og med brug af det bedste håndværk og genuine materialer.

2015: ”Kulturkirken” Østergade 34, Lohals. Et eksempel på en nyere offentlig bygning (bygget 1955), som efter at have mistet sin oprindelige funktion er blevet indrettet af ejeren som forsamlingshus med bibeholdelse af bygningens vigtigste hovedtræk og detaljer, kombineret med fine nye løsninger.

2016: Lejbølle første andelsmejeri, Mejerivej 3, Lejbølle. Et af Langelands gamle andelsmejerier, oprettet 1892 og i 1916 ombygget i smuk Bedre Byggeskik-stil. Efter byggeriet af det nye mejeri ved hovedvejen, blev bygningerne solgt til privat bolig. Den seneste ejer har restaureret hele komplekset med dets mange overraskende bygningsforløb og detaljer med omhu og pietet.

2017: Den tidligere overlægebolig, Spodsbjergvej 32, Rudkøbing. En fornem Bedre Byggeskik-villa, opført 1925 som overlægebolig til Rudkøbing Sygehus efter tegning af den kendte Svendborg-arkitekt Frits Jørgensen. Her havde ejeren skaffet de originale tegninger fra arkitekten og brugt dem til genskabelse af ikke alene husets arkitektur og ruminddeling, men også en mængde fine detaljer i det indre.