Rudkøbing – vores egen ukendte perle?

Hele sommeren 2020 har det vrimlet med besøgende på Langeland. Langelandsfortet og Medicinhaverne meldte om rekordbesøg.  Også i Rudkøbings gader myldrede det, som om der alligevel var festival. Spørgsmålet er så: Så de noget, som vi langelændere ikke ser, fordi vi er så vant til det: ”Det er jo bare Rudkøbing”. Jeg tror det. For rigtig at se Rudkøbing, skal man måske ofte komme udefra. Men vi vover påstanden: Rudkøbing er enestående.

For det første er den gamle bydel intakt. Der er kun to små nye gennembrud (Bystrædet og Engdraget), ellers er de gamle gader bevarede med deres husrækker, fra Brogades store købmandsgårde til Ramsherreds småhuse. På Fyn er kun Assens og Bogense lige så intakte, mens f.eks. både Svendborg og Faaborg er hærget af gadegennembrud (for ikke at tale om Odense).

Ret unikt er det også, at bebyggelsen er så godt bevaret i ”dybden”. Hvor mange byer er som hulryggede elverpiger med P-pladser og karrérydninger bag facaderne, er der i Rudkøbing næsten overalt stadig gårdspladser, baghuse og haver bag husene – ikke mindst bag hele Østergades sydside. Men også på nordsiden er der, trods P-pladserne i Grønnegården og Biblioteksgården, plads til fine gårdmiljøer som f.eks. Eltriks gård, Museets gård og have i Østergade osv.

Bag de små huse i sidegaderne er der næsten overalt haver, f.eks. på Ramsherreds vestside, hvor grundene gik ned til stranden, før Havnegade blev anlagt. Samtidig har byen bevaret sin tætte kontakt til landskabet: Lige bag Østergades baghaver ligger engene og Fredskoven, og på ”Engstien” oplever man en sammenhæng mellem middelalderbyen og det åbne land, som man kun oplever i ganske få byer: i Ribe, i Ærøskøbing og lidt i Bogense.

For enden af Brogade har vi også stadig den gamle nærkontakt mellem by og havn. Og havnen er, der trods ”Løves Pakhus”, dejligt fri for de moderne standardbyggerier, der har ødelagt mange danske havne, fra København over Holbæk, Nyborg, Odense til Haderslev og Horsens.

Rudkøbing er ikke, som f.eks. Ærøskøbing, Ebeltoft eller Mariager en by, hvor udviklingen stoppede for 100 år siden. Byen har alle de bygninger og kvarterer, der hører med til danske provinsbyer fra 18- og 1900-tallet: Stiftelserne i Ørstedsgade, institutionerne i Ahlefeldtsgade (fhv. teknisk skole og realskole, missionshus mv.), rækkerne af småhuse og arbejderboliger langs Nørrebro, ved Reberbanen og Bellevue, den klassiske bypark ”Ørstedsparken”, de gamle villakvarterer på Rue og Platanvej-Lindevej, de første sociale rækkehuse ved Fredensvej, kommunens kædehuse og træhuse ved Ringvejen og Skovbakken, det fine parcelhuskvarter ved Chr. Kiilsgaards Vej osv. ”Lag på lag”, som alle bidrager til helheden.

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur gav for et par år siden de danske byer karakter efter, hvor intakte de var – uanset mængden af historiske huse – og her fik Rudkøbing topkarakter sammen med 7-8 andre danske byer. Men er vi selv bevidste nok om, at vi har en perle i vores midte? Politisk kan man sige både ja og nej. Det varede meget længe, før den gamle bydel fik sin bevarende lokalplan 77 – men vi fik den, i 2009. Vi set nogle pinlige sager som f.eks. Aldi-byggeriet – men vi er heldigvis langt fra Svendborgs ”dispensations-mesterskab”. Og lige så vigtigt har man fastholdt (senest sagt af borgmesteren), at alle butikker skal ligge langs eller lige bag ved Østergade, så vi beholder en levende bymidte. I modsætning til byer som Sønderborg, Kolding eller Faaborg, der har tilladt ”centre” her og der og står med halvdød bymidte. Satsningen på centrum er fulgt med bymidteplanen – men vi skulle have Realdania udefra for at se mulighederne med stierne og fornyelsen af Museet i Østergade.

Vi er derfor, trods alt, optimister med hensyn til Rudkøbings fremtid. Men vi har dog en ønskeliste til fremtiden: For det første skal der gøres noget ved forfaldet i ejendommene langs hovedgaden; her skal gårde, baghuse og haver saneres og have nyt liv – f.eks. ”Eltriks” gård og Bristol-passagen.

For det andet skal vi have flere bevarende lokalplaner, også for byens nyere kvarterer. Bl.a. på grund af foreningens indsats er der nu en bevarende lokalplan på vej for Skovbakken og Ringvejen. Men der burde også laves lokalplaner for f.eks. de gamle villakvarterer: Rue-Rue Villavej og Lindevej-Platanvej. Og evt. også for Ahlefeldtsgade med de mange gamle institutionsbygninger, husrækken på Bellevue osv.

Også i det fine havnemiljø er der ”hængepartier”: Mens ventesalen ved Strynø-Marstalfærgerne er smukt istandsat, er det tilhørende pakhus (tidligere ”Bianca”) præget af forfald – og vi er også bekymret for beddingen i fiskerihavnen med det bevaringsværdige spilhus. Og endelig skal vi sikre, at oplevelsen af byen fortsat er en oplevelse af en intakt og hyggelig bymidte: Der må ikke komme flere huller i husrækkerne – og der må gerne gøres noget ved de to nuværende huller: ”portene” til Engdraget og Bystrædet.