Rue og Rue Villavej

Type: Villakvarter

Periode: 1820-ca. 1930                    

Kulturmiljøet Rue og Rue Villavej er udvalgt fordi:

Kulturmiljøet kobler sig til de bærende fortællinger om Rudkøbing som købstad og om byens udvikling, bebyggelse og kvarterudvikling. Kulturmiljøet rummer en række elementer, typisk for byernes udvikling i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: Først møllen og marker, der hørte til byens ejendomme, afgrænset af en bagsti rundt om byen. Derefter anlægget af en kirkegård til erstatning for den gamle ved kirken. I slutningen af 1800-tallet først rækker af arbejderboliger i byens udkanter og derefter udvikling af et borgerligt villakvarter på grund af områdets landskabelige kvaliteter og nærhed til byen.Og til sidst supplering med kolonihaver og institutionsbyggeri. På den måde repræsenterer kulturmiljøet skiftende tiders forskellige brug af jorderne i byens udkant og udviklingen af købstadens mest typiske kvarterformer.

Den bærende fortælling er den fortættede kombination af nogle af købstadens mest typiske elementer, kombineret med bebyggelsens velbevarede karakter og klare afgrænsning samt det grønne miljø med haver, allétræer, kirkegård og nærhed til Vejlen.

Kulturmiljøets afgrænsning

Kulturmiljøets langstrakte centrum udgøres af husrækken på sydsiden af Rue og Rue Villavej, fra møllekomplekset i nordøst til det gamle Danahus på Rue Villavej 7 i sydvest. Centeret omfatter desuden to villaer på nordsiden af Rue: Villa Møllen Rue 8 og RueVillavej 6. Uden om dette centrum kan trækkes en periferi, som indkredser kulturmiljøets 'grønne kanter' i form af kirkegården mod nordvest og kolonihaverne Møllebakken Havekoloni i sydøst. Kulturmiljøet afgrænses mod nord af kirkegårdens matrikelgrænse, af matriklen Rue 8 og af Rue Villavej, mod syd af Møllestien samt de sydlige matrikulære grænser på Rue Villavej.

Struktur og bebyggelse

Rue og Rue Villavej er beliggende på den aflange bakke syd for Rudkøbing, som afgrænser byens sydvestlige del fra Rudkøbing Vejles lave vådområde. Kvarterets forhøjede placering giver lejlighedsvise kig både ind over byen og ud over Vejlen.

Kulturmiljøet struktureres af vejen Rue, som begynder i øst ved Rudkøbings gamle bymølle. Her starter også Møllestien (”Filosofgangen”), som løber sydpå i en bue, fører forbi Møllebakken Havekoloni og udgør en stigrænse imellem kulturmiljøet og Rudkøbing Vejle. Rue knækker en smule mod syd lige ved kirkegårdens indgang, hvilket, sammen med de store vejtræer, hvilket svarer fint til gadens oprindelse som kirkegårdsalle. I vest går Rue direkte over i den noget kortere Rue Villavej, som ender blindt ved det gamle Danahus, tidligere plejehjem.

Rue-områdets historie

Navnet Rue betyder egentlig rydning og er et gammelt navn for bakken syd for Rudkøbing Torv. Byens mølle har stået her siden 1600-tallet sammen med forskellige sidebygninger, møllerhus og et bageri, som fungerede til 1880. Indtil 1812 var møllen alene på Rue, men med anlægget af den nye kirkegård i 1812 blev bakken for alvor inddraget. I 1875 blev Rudkøbing Dampmølle (fra 1912 Langelands Frøavlskompagni) anlagt med produktionsbygninger og herskabsvilla i hollandsk nyrenæssance. I slutningen af 1800-tallet blev den første del af Rue udstykket og bebygget med småhuse.

Omkring år 1900 begyndte Rudkøbings første fornemme villakvarter at tage form, da de første villaer på sydsiden af Rue og Rue Villavej blev opført. I løbet af 1900-tallets første årtier blev flere og flere grunde bebygget med arkitekttegnede og ganske bemærkelsesværdige huse, der i dag står som vidner om, hvordan Rudkøbings borgerskab omkring århundredeskiftet etablerede sig standsmæssigt i rolige villakvarterer i byens grønne udkant.

Syd for matriklerne på Rue ligger Haveforeningen Møllebakken. Foreningen blev dannet i 1985, men der har formentlig siden 1900-tallets første halvdel ligget haver på stedet. Havekolonien formidler overgangen fra Rudkøbing By og Rues villakvarter til Rudkøbing Vejles åbne landskab og understreger kulturmiljøets status som grønt kvarter.

Kulturmiljøets elementer

1. Bymøllen

Mølleområdet består dels af det fredede møllekompleks beliggende i Rues østligste ende med Rudkøbings gamle bymølleog tilhørende møllegård, dels de små huse Rue 1-5. Bymøllens historie rækker tilbage til 1600-tallet. Den er placeret på en markant hatbakke, der går stejlt ned mod Vejlen, og i bakkens konturer ses spor af, at den ved befæstningerne af byen 1644 og 1659 blev udbygget som bastion. Den nuværende hollandske gallerimølle er opført 1818-20 efter brand, mens stuehuset i bindingsværk med mansardtag er opført af møller Johan Hendrich Schnohr 1804. De tre små huse Rue 1-5 er det oprindelige stuehus til møllen, men blev i starten af 1800-tallet opelt i tre huse og stort set fornyet i løbet af 1800-tllet. Ældst er bindingsværks udlængen til Rue 5, som samtidig danner et fint point-de-vue for Rue..

2. Husrækken Rue 7-21

Den sammenhængende husrække på sydsiden af Rue søstligste ende er opført o. 1890-1900 og knytter sig til lignende rækker af småhuse til arbejderklassen fra den tid, bl.a. Bellevue og Kirkegårdsvej. Husene er i hovedtræk godt bevaret, i stil præget af enkel historicisme. Husrækken står i kontrast til det fornemme villakvarter på resten af Rue og Rue Villavej og viser, at udkanterne af byen endnu ikke var attraktive i slutningen af 1800-tallet.

3. Villakvarteret på Rue  Den ældste villa i områet er den tårnprydede”Villa Møllen” ihollandsk nyrenæssancepåRue 8,opført i1875 somboligtil Rudkøbing Dampmølle, fra 1912 Frøavlskompagniet, som stod på matriklen indtil 1933, hvor produktionsbygningerne nedbrændte og nye blev opført på havnen. Huset var i mange år byens eneste villa, men fra år 1900 begyndte området at blive bebygget af borgerlige villaer. Den første, bygget ca. 1900, var Rue 31, som skiller sig ud med sin romantiske blanding af jugendstil og schweizerstil med bindingsværk. De øvrige villaer blev bygget trinvis, hen over en periode på 20-25 år og deler sig arkitektonisk i to grupper: De nationalromantiske villaer som f.eks. Rue Villavej 8 (1908), Rue Villavej 3 og 6 og en gruppe fra 1920´erne i en smuk nyklassicisme, udført af den kendte arkitekt Frits Jørgensen i Svendborg: Rue 23 (”Lille Tranekær” 1923), 33, 35 og 37. Men rækken af villaer var ikke tættere, end at der i 1950´erne og -60´erne blev tilføjet nogle ekstra villaer.

4. Kirkegården

Nordsiden af Rue fra ”Villa Møllen” til Kirkegårdsvej dannes af af Rudkøbing Kirkegård. Kirkegården blev oprindelig anlagt i 1812, da der blev gennemført et forbud mod begravelser ved kirken i midtbyen. Gaden Rue blev faktisk anlagt som tilkørsel til den nye kirkegård flankeret af allétræer, hvoraf nogle endnu er bevaret langs ”Villa Møllen”. Siden er kirkegården blevet udvidet flere gange, og i hjørnet ved Kirkegårdsvej blev der i Ruesnordside,

6. Kolonihaverne Møllebakken

Kolonihaverne ved ”Filosofgangen” langs Vejlen neden for Ruebakken afrunder helheden ud mod det åbne land. Havekolonien er anlagt 1985 på et areal, der også tidligere havde været haver.

Kulturmiljøets sårbarhed

Det største indgreb i helheden har været opførelsen af plejehjemmet ”Danahus” ud mod Vejlen syd for Rue Villavej. Men ellers er kulturmiljøet relativt beskyttet gennem sin klare afgrænsning i syd mod Vejlen, i nord af kirkegården og mod byen af de fredede bygninger Bymøllen og ”Hestehandlergården” Torvet 6.

Men kulturmiljøet er sårbart over for nedrivninger og nybyggeri eller ombygninger, der  bryder med den arkitektoniske stil og kvalitet på Rue og Rue Villavej. Især for en række af villaerne gælder, at de har høj bevaringsværdi i kraft af deres intakte arkitektur, der er sårbar over for selv små ændringer i detaljerne.

Desuden er det væsentligt at bevare kulturmiljøets karakteristiske overgang fra villakvarter til grønt fritidsområde, at de aflange grunde på sydsiden af Rue og Rue Villavej ikke udstykkes med henblik på opførelse af boliger eller anden bebyggelse og at kolonihaverne ved Vejlen opretholdes.