Identifikation af kulturmiljø-området

Ved identifikation af kulturmiljø-områder opererer man med i hvert fald tre definitioner: Grundstruktur, Kerneområde, supplerende områder og enkeltelementer. Disse foreslås som følgende:

  1. Grundstruktur: Vejforløbet Ringvejen fra Humblevej til Spodsbjergvej samt sidevejen Skovbakken fra Ringvejen til Sommerlyst
  2. Kerneområderne er: Kædehusbebyggelsen Ringvejen 1-19, Træhusene Skovbakken 2-16 og rækken af enfamiliehuse Skovbakken 1-19.
  3. Supplerende områder er: De individuelle enfamiliehuse Ringvejen 6-20, og nyttehaverne ved vandværket.
  4. Enkeltelementer er: Mindestenen for P. Munch på hjørnet af Ringvejen og Jens Winthers Vej og den overfor liggende bunker, tilhørende Ringvejen 4.

Grundstruktur

Ringvejen og Skovbakken er udført som traditionelle veje med kørebane og fortove, uden vejtræer og lignende. Begge vejstrækninger har facadebebyggelse – i modsætning til den nyere del af Ringvejen nord for Spodsbjergvej, der efter krav fra ministeriet skulle udføres som facadeløs hovedvej. Fra Spodsbjergvej falder Ringvejen jævnt ned mod Humblevej, mens Skovbakken stiger op mod Sommerlyst, med en lille række ældre huse som point-de-vue. Vigtigste landskabselement er Galgebakken, hvis høje træer reser sig bag træhusene på Skovbakken.

Kerneområde 1: Ringvejen 1-19

Historik: Kædehusene blev opført efter en offentlig arkitektkonkurrence, som blev udskrevet 5.11.1946, og som blev vundet af arkitekt Jørgen Stærmose, Odense med et forslag til 10 murede huse til to familier hver, anlagt i en forskudt kæde og forbundet med smalle udhuse, der skulle rumme brændselsrum mv. På grund af materialemanglen efter 2. Verdenskrig kom byggeriet dog først i gang i 1948, og efter at have truet de lokale håndværkere med offentlig licitation lykkedes det at få prisen ned på 33.000 kr. pr. hus, og året efter var alle lejligheder udlejet.

Kædehusene på Ringvejen er en smuk arkitektonisk helhed

Karakteristik og bevaringstilstand: Kædehuse var i 1946 ligesom rækkehuse et meget nyt element i boligbyggeriet, lanceret af modernistiske arkitekter i midten af 1930´erne. Kædehusene ved Ringvejen danner en fin helhed, og de enkelte huse er præget af gode proportioner og raffinerede løsninger, bl.a. i de små forbindelsesbygninger. Husene står med blank mur mod tre sider, men rødkalkede mod haverne, o har tegltag. Bebyggelsen må anses som velbevaret, selv om den grå farve på træværket i hovedhusene ikke er original. Eneste indgreb i områder er, at de tidligere nyttehaver bag husene i nyere tid er blevet bebygget med ny bebyggelse (Borgmester Nilssons Vænge).