KULTURMILJØ
Hou Nordstrand
Afgrænsning og beskrivelse af kulturmiljøet
Type: Fritids- og kystmiljø
Kulturmiljøet Hou Nordstrand er udvalgt fordi:
Kulturmiljøet er centralt for fortællingen om Langelands kystliv og kysternes betydning for turisme, ferie-og fritidsliv. Kulturmiljøets bærende bevaringsværdi er de ældre sommerhuse på Nordstranden i etkarakteristisk natur- og fritidslandskab. Sommerhusene udgør Langelands første feriehuskoloni. De vidnerom det tidlige 20. århundredes landligger- og badeliv og om hvordan skiftende stilretninger har sat derespræg på ferie- og fritidsbyggeriet.
Periode: 1919 til i dag
Kulturmiljøets elementer
Områdeafgrænsninger på kort fremsendt 15. maj 2025
1. Vesterled (lyseblåt område
2. Solgården (mørkeblåt område)
3. Hou Plantage (rødt område)
4. Hovborg Feriekoloni (gult område)
5. Østerled (violet område)
6. Kulturmiljøets helhed (lysegrønt område)
Kulturmiljøets afgrænsning:
Kulturmiljøet danner et kileformet område, som i nordøst afgrænses af det marine forland ud mod Storebælt, i vest af sommerhusbebyggelsens matrikulære grænse, mod syd af det i 1973 frededemnaturområde syd for Gustav Petersensvej og mod øst af diget ud mod Storebælt. Gennem kilen strækker sig fra nordvest mod sydøst et sommerhusområde bestående af fem karakteristisk forskellige bebyggelser – Vesterled, Solgården, Hou Plantage, Houborg Feriekoloni og Østerled.
Kulturmiljøets bærende fortælling:
Hou Nordstrands bærende fortælling er udviklingen som sommerhuskoloni allerede tidligt i 1900-tallet, knyttet til et karakteristisk landskab og med en egen og usædvanlig bygningskarakter og -historie. De ældre sommerhuse er et grundlæggende element i fortællingen om Hou Nordstrand kulturmiljø. De vidner om de tidligste sommerhusområders byggestil og stemning og markerer tydeligt kvarterets funktion som rekreativt område.
Kulturmiljøets landskabelige og samfundsmæssige forudsætninger
Sommerhusområdet ved Hou er anlagt på de strandvolde, som gennem århundreder er dannet af de materialer, der transporteres med strømmen op langs kysterne i Langelandssundet og Langelandsbæltet for så at blive aflejret på nordspidsen af Langeland. Jordbunden er sandet og præget af en mager og salttålende bevoksning. Området har ringe landbrugsmæssig værdi, men stor herlighedsværdi i et samfund med en voksende interesse for frisk luft og havbade og stadig mere fritid.
I slutningen af 1800-tallet begynder betydningen af frisk luft og motion for alvor at slå igennem blandt de mere velstillede byboer. I første omgang var det hovedsageligt borgerskabet fra København, der tog den nye tendens til sig og ’lå på landet’ om sommeren. De første sommerhusudstykninger skete i 1890’erne i Nordsjælland, herefter i resten af landet.
Nærheden til havet og færgeruten Korsør-Lohals, som sejlede fra 1869-1998, var udgangspunktet for udviklingen af feriekolonien. Hou Nordstrand var Langelands første sommerhuskoloni. Den opstod allerede i 1919, hvor kunstmaleren Alfred Hansen og hans bror murermester Hans Jørgen Hansen sammen købte Hou Plantage af godset Steensgaard og opførte 24 sommerhuse for velhavende borgere fra København eller for andre, der ville ligge på landet.
I 1938 fik lønmodtagere ret til 2 ugers betalt ferie om året. Det medførte en øget efterspørgsel på sommerhuse og feriekolonier over hele landet. Som følge af den økonomiske vækst i 1960’erne tog udbygningen med sommerhuse fart over hele landet. På Langeland førte det ud over en udvidelse og fortætning af sommerhusområdet på Hou til etablering af flere sommerhusområder ved bl.a. Ristinge, Stoense, Løkkeby og Bukkemose.
Områdets struktur og bebyggelse:
Det samlede kulturmiljø (lysegrønt område) udgøres af den nordøstlige del af strandvoldssletten på det yderste Hou ud mod Storebælt.
Landskabeligt er området et resultat af havstrømmenes transport af materiale nordpå op langs hhv. vest- og østkysten af Langeland. Materialerne aflejres til stadighed i nye strandvolde, så øen fortsat vokser mod nord.
Vegetationen er præget af en salttålende tørbundsflora af græsser og urter og spredte vind- og salttålende træer og buske – i sommerhusområdets tidlige historie fortrinsvis fyrretræer og -krat (rester af plantagen).
Nu domineres området af store, meget smukke egetræer. I det fredede område findes et formodentlig tidligere mere udbredt område med hedelyng. Fredningens formål er bl.a. at pleje og fremme lyngvæksten.
Området er typisk for den landskabstype, der har tiltrukket de første landliggere. Landskabets magre og barske præg af hede, sand, vand og blæst har opfyldt byboernes romantiske forestillinger om det ideelle landskab til moderne friluftsliv.
Kulturmiljøets delområder:
Vesterled (lyseblåt område) Området består af huse, bygget mellem ca. 1940 og 1980. Det drejer sig om et par enkelte meget gamle huse helt tilbage fra før 2. verdenskrig (Vesterled 5 og 7 – nr. 5 er noget ombygget, mens nr. 7 står meget fint). De øvrige huse er fra perioden 1945 - ca. 1980. De er til dels noget ombygget, men stadigvæk forholdsvis enkle træhuse. Undtagelser er nr. 9, som ser ud til at være bygget efter 2010, og nr. 19, som er fra før sommerhuskoloniens etablering. Huset er under modernisering og renovering (2025) med en vis respekt for dets oprindelse som vinkelbygning med bindingsværk.
Bevoksningsmæssigt er lodderne forholdsvis åbne med enkelte store træer – fortrinsvis popler. Poplerne danner utallige udløbere og frøplanter, som holdes under kontrol ved plæneklipning. Plæneklipningen reducerer til gengæld variationen i det oprindelige vegetationstæppe. Med tiden har selvsåede buske af f.eks. rosa rugosa fået lov til at blive stående som afgrænsning mellem parcellerne og som læ mod vinden.
Solgården (mørkeblåt område) Området består af træhuse til dels med høj tagrejsning. Farvemæssigt lægger de sig op ad farverne i de øvrige dele af sommerhusområdet med fortrinsvis sorte, svenskrøde og grå huse med hvide vinduer, døre og vindskeder Skalamæssigt er husene større end dem i de ældre dele af sommerhusområdet. Området er bebygget efter 2000, da campingpladsen på Solgårdens jord blev nedlagt og arealet udstykket.
Grundstykkerne adskiller sig tydeligt fra grundene i de øvrige delområder, idet de har karakter af parcelhushaver, og ikke har det naturpræg, som ellers er karakteristisk for kulturmiljøet. Der er også meget få ældre træer på arealet – noget, som ellers er karakteristisk for området som helhed. Dette skyldes områdets forhistorie. Området ligger på den nedlagte campingplads, der blev anlagt på agrene til Solgården.
Hou Plantage (rødt område) er den oprindelige "Københavnerkoloni". Det var dette areal, Alfred Hansen i 1919 købte af ejerne af Steensgaard. Området er stadig i dag i høj grad karakteriseret af de 24 små typehuse, som Alfred Hansens lod fremstille hos Søborg Maskinsnedkeri i København af nåletræ fra Sverige . Husene er i ét plan med lodrette, sorttjærede/-malede paneler og hvide døre og vinduer. Tagene er helvalmede tjæretage. De fleste af husene har fået tilføjet forskellige tilbygninger, men deres grundform og oprindelse kan stadig tydeligt erkendes.
Derudover er der de to runde huse, som flankerer midteraksen lige ud til Gustav Petersensvej, Hou Plantage 15 og 16 – (nr. 15 er bygget i 1927, to år før Arne Jacobsens runde udstillingshus på Forum, nr. 16 er bygget 10 år senere), og et par funkishuse, Hou Plantage 17 og 33. De resterende ca. 20 parceller er bebygget med forskellige typer sommerhuse af træ og i ét plan - mange malet sort med hvide vindskeder og vindues- og dørrammer eller svenskrøde. Generelt er farvevalget traditionelt og afdæmpet og tilpasset helheden.
Bevoksningsmæssigt er lodderne forholdsvis åbne med enkelte store træer – fortrinsvis store, flotte ege.
Med tiden har selvsåede buske af bl.a. rosa rugosa, snebær, hunderose og syren fået lov til at blive stående som afgrænsning mellem parcellerne og som læ mod vinden. Det oprindeligt magre landskab er tydeligst tættest på kysten. Længere væk fra stranden, i læ for den værste vind, har der udviklet sig en lidt frodigere vegetation.
Hovborg Feriekoloni (gult område) På området lå oprindelige en sommerrestaurant ”Hoborghus” anlagt af Alfred Hansen i 1928. Restauranten blev siden til feriekolonien ”Houborglund”. Den oprindelige koloni brændte i 2008 og er erstattet af en væsentlig større og moderne gulstensbygning. Det ene af de oprindeligt tre runde huse på grunden overlevede branden, men var i så dårlig stand, så det nuværende er en moderniseret rekonstruktion af det oprindelige. På taget har bygningen ligesom det oprindelige en karakteristisk paddehat som udsmykning.
Arealet omkring bygningerne er åbent med få større træer og buskadser.
Østerled (violet område) I den østligste trekant af sommerhuskolonien findes en del huse fra koloniens tidlige periode. Husene er i nordisk stil, murede og hvid-eller gulkalkede eller af træ, tjærede eller rødmalede, evt. med bindingsværk. I modsætning til de øvrige huse længere mod vest (på nær de helt moderne) har flere af husene høj tagrejsning. En del af lodderne er blevet opdelt i løbet af 60-erne, og der er her opført nyere huse. De er med lav tagrejsning, som regel af træ og farvemæssigt tilpasset de ældre huse.
På Gustav Petersensvej 11 ligger det eneste andet hus i området, der stammer fra før koloniens anlæggelse. Huset er angivet på kort fra tidligt 1800-tal som ”Grydehuset”.
Mønsteret i bevoksningen svarer til det i Hou Plantage
Kulturmiljøets sårbarhed
For at bevare kulturmiljøets særlige præg og forståelighed som friluftsområde
er det afgørende,
at områdets bebyggelseskarakter med hensyn til skala, materialer og farvevalg bevares
at grundene bevarer deres naturpræg og delvise åbenhed
at området beskyttes mod byggeri og anlæg på de omgivende naturarealer
