Præmiering

Bygningspræmiering i Langeland Kommune

Overalt i landet gør private husejere eller bygherrer en stor indsats for at restaurere bevaringsværdige bygninger, skabe ny god arkitektur eller smukke omgivelser. Derfor har mange kommuner og bevaringsforeninger siden 1970'erne taget initiativ til årlige præmieringer. At få en præmie for sin indsats er et skulderklap, som de fleste er meget glade for. En sådan anerkendelse er vigtig. Ikke mindst i Langeland Kommune, hvor der ikke er mange penge til at støtte privat bygningsbevaring og arkitektur.

Præmieringen af bygningskultur blev påbegyndt af den gamle Rudkøbing Kommune, men blev for ca. 25 år siden overtaget af Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Indtil 2017 uddelte foreningen derfor hvert år en præmie til et godt bevaringsprojekt. Foreningen indkaldte hvert år forslag fra borgerne og tog derefter selv på rundrejse for at besigtige emnerne. Ved udvælgelsen lagde foreningen vægt på, at det var projekter, som var udført af ”almindelige” husejere – dvs. projekter, der kunne være forbillede for mange borgere på Langeland og Strynø. Derfor gik foreningen uden om de helt store projekter som f.eks. restaurering af herregårde og kirker.

I 2018 indledte bevaringsforeningen forhandling med Langeland Kommune at deltage i præmieringen. Vi ville gerne ind i et tættere samarbejde med kommunen, dels for at give præmieringen større vægt, dels for at bidrage til kommunens engagement i kulturarven. I 2020 godkendte kommunen og bevaringsforeningen et kommissorium for præmieringen. I dette står, at præmiering kan gå til mange slags bygninger og miljøer:

  • Nybygninger og tilbygninger af boliger, erhverv og kulturelle institutioner.
  • Restaurering, ombygning, fornyelse og omdannelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, fornyelse og omdannelse af kulturhistorisk eller arkitektonisk værdifulde byområder og omdannelse af andre byområder.
  • Bymiljøer, såsom torve og pladser, parker og anlæg samt gavludsmykninger, skiltning og inventar.
  • Landskab og beplantning / naturpleje.

Kriterierne for præmiering er, at projekterne

  • Arkitektonisk, funktionelt og miljømæssigt fremtræder som en kvalitetspræget nyskabelse.
  • Bidrager til en udvikling af bygningskulturen på Langeland og Strynø ved at tilføje nye kvaliteter og styrke bylivet.
  • Er udført smukt, bl.a. med veltilpassede om- og tilbygninger.
  • Bidrager til kommunens forskønnelse på grund af løbende vedligeholdelse og pleje.

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg, som skal bestå af formændene for Teknisk Udvalg og Bevaringsforeningen samt repræsentanter for kommunens Bymiljøudvalg, Bevaringsforeningen, Langelands Museum, Handelsstandsforeningen, Turistforeningen og (evt.) Arkitektforeningen. De første præmier vil efter planen blive uddelt i 2021.

Foreningen ser frem til dette samarbejde med kommunen. Vi har en fælles interesse i at sikre og fremme Langelands unikke kulturarv. En kulturarv, hvis herlighedsværdier højner borgernes livskvalitet og er med til at tiltrække gæster (turister) og tilflyttere.

Bygningspræmieringen 2024
gik i år til Strynøs nye købmandsforretning, Stjernegade 2, Strynø (opført 2024 efter tegning af Vaag Arkitekter, Kerteminde v/ ark. Thomas Hillerup). Alle var enige om, at der er tale om et nybyggeri, som på forbilledlig vis er tilpasset det eksisterende bymiljø og den lokale byggetradition. Samtidig er bygningen blevet et centralt led i Strynø bys byrum, Majtræspladsen. Og endelig er den nye købmandsforretning udtryk for et stort arbejde og engagement fra lokal side. Det er mere end bare en bygning - det er et symbol på samarbejde, dedikation og fælles identitet.
Købmandsforretningen blev indviet den 7. november. Kommunen gav brunsviger, de lokale gav kaffe, og der var taler af formanden for Bymiljøudvalget, Ulrik Pihl (SF), Peter Dragsbo og formanden for købmandsvirksomheden Tue Enevoldsen.

Bygningspræmiering 2023

I november uddelte Bevaringsforeningen sammen med Langeland Kommune årets bygningspræmie. Præmien gik til det gamle godskontor Slotsgade 91 (opført 1891 af arkitekt August Klein) som nu atter er indrettet som kontor for Tranekær gods. Det er et imponerende stykke restaureringsarbejde, der her er blevet udført. Fra yderst til inderst er alle bygningsdetaljer og enkeltdele restaureret eller genskabt efter højeste restaureringsstandarder.

Byggelederne, ejendomsinspektør Christian M. Dam og arkitekt Lisbeth Søkilde, har med baggrund i undersøgelser af bygningen og kendskab til historiske materialer, både genskabt og nyskabt de enkelte rum og bygningsdele på aldeles overbevisende vis. Var der ikke originale fliser, er de blevet hentet et andet sted, evt. nyproduceret i udlandet, og manglede der en historisk dør eller gamle møbler, der passede til rummene, blev det skaffet fra ejendomsselskabets righoldige lager af gamle bygningsdele og ældre interiør. Men hele arbejdet ville ikke kunne være gennemført uden bistand fra en række dybt professionelle håndværkere, der har kunnet alle de historiske teknikker på rygmarven. Det lover godt for den rullende restaureringsproces, som er i gang på Tranekær, Nedergaard og Charlottenlund godser.

2023:

Rosende omtale gik også til to andre kandidater: Sønderskovvej 12, en lille landbrugsejendom fra 1912 i smuk tidlig Bedre Byggeskik-stil, som ejerne Niels Jørgensen og Dorthe Westengaard Hansen gennem mange år har vedligeholdt og restaureret nænsomt og kærligt. Gårdens detaljer er overalt bevaret eller genskabt tro mod den oprindelige skikkelse. Bl.a. er den oprindelige rumfordeling bevaret sammen med den originale smukke trappe til førstesalen og de oprindelige gulve, paneler og døre.

2023:

Og Ramsherred i Rudkøbing, hvor Langeland Kommune sammen med Langelands Elforsyning har fornyet gadebelægningen i forbindelse med fornyelse af de underjordiske installationer. Der er tale om et stykke brolæggerarbejde af meget høj kvalitet, som ydermere er gennemført med 90 % genanvendelse af gamle sten, hvoraf en del befandt sig under den i tidens løb påklistrede asfalt. Samtidig med brolægningen er der, med forbillede i den nærliggende Smedegade, anlagt to rækker bordursten, således at både barnevogne og kørestole nemt kan færdes i gaden – i hvert fald hvis det indførte parkeringsforbud i gaden overholdes. 

Årets bygningspræmie 2021 gik til Bagenbjerg Mølle

Om Langeland er det sagt, at der var ”16 møller og 16 bøller”. De mange vindmøller på øen skyldes, at der ikke var vandløb, der kunne drive  vandmøller. Men masser af vind og høje hatbakker. En del af møllerne fandtes allerede i 1600-tallet – andre blev bygget, da mølleriet blev frit erhverv i 1862.

Bagenbjerg Mølle ved Tullebølle blev bygget i 1860 som ”hollænder”, dvs. med fast møllekrop og drejelig hat. Oprindeligt var møllen beklædt med rør og hatten med strå, senere med tagpap. 1983 blev den købt af ingeniør Ole Petersen, som sammen med Bodil Kjærgaard og et lille møllelaug har restaureret møllen fra A til Z. Den har fået ny hat og vinger og er blevet klædt fra top til tå med tjærede træspån.

Der var mange gode kandidater til årets bygningspræmiering - men vi, Bevaringsforeningen og Kommunen, valgte at give præmien til Bagenbjerg Mølle for det helt utroligt flotte og langvarige restaureringsarbejde.

I årene 2014-17 præmierede foreningen således:

  • 2014: ”Hestehandlergården”, Torvet 6, hjørnet af Ruestræde, Rudkøbing. En fredet købmandsgård fra 17- og 1800-tallet, som gennem årene er blevet vedligeholdt af ejeren med respekt for alle ejendommens fine detaljer og med brug af det bedste håndværk og genuine materialer.

 

  • 2015: ”Kulturkirken” Østergade 34, Lohals. Et eksempel på en nyere offentlig bygning (bygget 1955), som efter at have mistet sin oprindelige funktion er blevet indrettet af ejeren som forsamlingshus med bibeholdelse af bygningens vigtigste hovedtræk og detaljer, kombineret med fine nye løsninger.

 

  • 2016: Lejbølle første andelsmejeri, Mejerivej 3, Lejbølle. Et af Langelands gamle andelsmejerier, oprettet 1892 og i 1916 ombygget i smuk Bedre Byggeskik-stil. Efter byggeriet af det nye mejeri ved hovedvejen, blev bygningerne solgt til privat bolig. Den seneste ejer har restaureret hele komplekset med dets mange overraskende bygningsforløb og detaljer med omhu og pietet.

 

  • 2017: Den tidligere overlægebolig, Spodsbjergvej 32, Rudkøbing. En fornem Bedre Byggeskik-villa, opført 1925 som overlægebolig til Rudkøbing Sygehus efter tegning af den kendte Svendborg-arkitekt Frits Jørgensen. Her havde ejeren skaffet de originale tegninger fra arkitekten og brugt dem til genskabelse af ikke alene husets arkitektur og ruminddeling, men også en mængde fine detaljer i det indre.