Om forhaver

Om forhaver

Haver foran husene stammer fra to forskellige steder. For det første fra villaerne, som i starten i 1800-tallet lå fornemt tilbagetrukket på grunden, men som fra o. 1880-90 blev bygget stadig nærmere gaden. Og for det andet fra rækkehuse, der som ”Kartoffelrækkerne” i København fik små forhaver efter engelsk forbillede. Da der efter 1900 opstod både byggeforeninger og ”havebyer”, blev det normen, at forhaverne var til pynt og pryd – ind imellem sikret ved skarp nabokontrol – mens baghaverne var nyttehaver med kartofler, kål og frugttræer.  Også de lange rækker af småhuse i provinsbyerne fik fra o. 1880-90 i stigende grad forhaver. I Rudkøbing bl.a. langs Nørrebro, Spodsbjergvej og Bellevue.

Forhaverne burde være husets grønne ansigt – en overkommelig opgave, når de fleste små forhaver er på 6-10 m². Alligevel er det lidt trist at gå langs rækken af forhaver, hvad enten det er i Rudkøbing eller i andre provinsbyer. For lige så tit som man ser en køn lille grøn forhave med rækværk eller hæk, blomster og buske, ser man forhaver, der er blevet rene ørkener: Lagt ud med grå betonfliser, ”SF-sten”, mørke granitskærver eller grus. Er det virkelig, hvad danskere vil med deres forhave, mens de ellers går ind for ”mere natur i byerne”, ”grøn politik”, ”vild natur”, skovplantning og hvad ved jeg?

Nogle synes måske, det ser fint ud med fliser og grus, fordi det var moderne i provinsens parcelhuskvarterer for 15-20 år siden. Andre synes måske, de ikke kan overkomme at passe en forhave. Det sidste er en OK undskyldning – men egentlig er det så lidt, der skal til: For det første skal en forhave have et lavt hegn, så grænsen mellem have og gade er markeret. Orker man ikke et malet stakit, er en hæk eller et hegn af bronzeret hønsenet mellem metalstolper også en mulighed. I selve haven er det naturligvis allerbedst med blomster, roser og buske – og evt. en siddeplads. Men man kan da også komme nemmere om ved det med bunddækkeplanter som hosta eller andet, der ikke giver ukrudtet en chance, når det først er kommet op. Det vigtigste er afskærmningen mod fortovet (men kun lav, en forhave er til at kunne ses!) og så noget, der giver indtryk af noget grønt.

Hvad med en aktion ”grønnere haver” på Langeland. Lykkes det, kan det binde lige så meget Co2 som en skov i Løkkeby!