I Rudkøbing Kirke ser man to typer murværk: I kor og skib middelalderens munkesten (25-30 x 10-15 x 7-10 cm) lagt i munkeskifte = to løbere (på langs) og en binder (på tværs). Og i tårnet fra 1621 ses de mindre renæssancesten (20-24 x 9-11 x 6-7 cm) lagt i krydsforbandt = et skifte med løbere, et skifte med bindere osv. Til de større kirke-, kloster- og borgbyggerier blev der tit anlagt teglovne på stedet, men i 15-1600-tallet byggede man også mange teglværker ved de danske kyster, bl.a. på Langeland.
Murværk – spil det ikke et puds!
De brændte teglsten, som blev opfundet af romerne, kom til Nordeuropa med kirken og munkene i 1100-tallet. Første danske teglbyggeri var Valdemarsmuren i Dannevirke, og i løbet af 1200-tallet afløste teglet granitten i det danske kirkebyggeri.
Flensborgsten. Strandgårdens pakhus fra 1844.
Efter ca. 1860 gik man over til de sten, som i 1896 blev fastlagt som ”dansk normal”: 22,8 x 10,8 x 5,4 cm. Samtidig kunne teglværkerne nu levere maskinstrøgne sten, hårdtbrændte sten og formsten. O. 1900 fik man igen sans for de håndstrøgne sten, som man bl.a. ser i Østergade 36-38 (”Købmandsgården” fra 1913) og ”Hotel Rudkøbing” ved Havnen (1914). Tiden 1890-1920 var en storhedstid for murerhåndværket; overalt på Øen ser man fine detaljer, formsten og mønstermuring. I 1920´erne og -50´erne brugte man især røde tegl, i 1930´erne og -60´erne var de gule populære. I 1970´erne kom så ”kalksandstenene” og i vore dage de mørkt- og gråbrændte sten.
Dette stakkels hus mister lige nu alle chancer for igen at blive et originalt muret hus.
I 1600-tallet blev de små hollandske ”mopper” moderne, og de gav stødet til de små gule ”flensborgsten” (23 x 11 x 4 cm). Ved Flensborg Fjord opstod der nemlig en lang række teglværker, der kom til at levere til hele landet. Det første murede hus i Rudkøbing var det lille rådhus fra 1791, som blev afløst af det nuværende (gamle) i 1843; det næste var ”Den gamle Borgmestergård” i Nørregade 1802. Samtidig opførte ”Generalen” flere murede bygninger i Tranekær, bl.a. skolen og den nye herskabsstald. I løbet af 1800-tallet blev Rudkøbings huse langsomt forvandlet til murede huse, især facaderne, og efter 1850 fik vi også teglbyggeri på landet. I 1847 fik Langeland sit første teglværk, ved Bellevue i Rudkøbing.
Fornemt murværk i den gamle banegård (1911)
Mursten er et smukt og bæredygtigt materiale. Det kan holde i 800 år - og stenene kan genbruges. Desværre blev det for en 20-25 år siden mode at male eller vandskure murværk. Nogle gør det, fordi de syntes hvide facader så ”finere” ud. Måske var det derfor, ”punkthuset” på Havnen absolut skulle skalmures og pudses?
Cementpudset murværk. Det er helt klart ikke blevet "vedligeholdelsesfrit".
Andre tror, at vandskuret eller malet mur er mere ”vedligeholdelsesfri”. Men: murværk med en god fuge i kalkmørtel skal kun omfuges hvert 50.år – mens et skuret og malet hus skal males igen og igen og igen for at se ordentligt ud. Nogle har måske bygget om og synes, at gammelt og nyt murværk ikke passer sammen i farve. Men nye mursten får hurtigt patina. Så derfor: Skøn på det danske murværk!
Og hvorfor F.. bygger moderne arkitekter ikke med tegl?