Om Nørrebro

Nørrebro – et Rema-ramt kvarter?

Diskussionen om et evt. Rema 1000-supermarked på Nørrebro handler i høj grad om, hvor meget de langelandske politikere tør fastholde deres egen bymidtepolitik. Men den handler også om det stykke af gaden Nørrebro, som i givet fald vil blive raseret til fordel for et stort hul med P-pladser foran en serieproduceret butikskasse.

Nørrebro er en del af den gamle landevej, der siden middelalderen førte fra byen ud til det nordlige Langeland. Selv om vejen i begyndelsen blev gjort mere lige og bredere, har den altid ført op over Kohavebakken, hvor Efterskolen blev bygget i 1908. Den gamle Nørreport, der formentlig var bygget som en del af byens hurtige befæstning under den dansk-svenske krig 1644 (Torstenssonkrigen), lå inde ved hjørnet af Ørstedsgade, og der lå acciseboden, hvor man betalte told indtil 1857. Men allerede omkring 1800 begyndte der at opstå landevejsbebyggelse langs Nørrebro, Spodsbjergvej og Humblevej. Her boede først og fremmest daglejere (arbejdere), som her kunne købe et billigt stykke jord og gå på arbejde både i byen og på landet. En af klyngerne af småhuse fra o. 1800 er den række af småhuse, som nu er i farezonen: Nørrebro 55-71. Husene 61-71 er stadig bevaret som småhuse med en dør og to vinduer, mens de to huse nærmest elektricitetsværket blev fornyet i 1890´erne i tidstypisk murermesterstil, nr. 57 med en fin kvist i ”schweizerstil”.

De fire nordligste huse, nr. 65-71 ligger skråt tilbagetrukket. Umiddelbart kunne man tro, at de følger et ældre vejforløb – men nej: Hvor der nu er forhaver, lå der i 17-1800-tallet en dam, den såkaldte ”Pottemagerdam”. Den slags små damme lå, ligesom landsbyernes gadekær, også i byerne som vanding for alle de heste og andre kreaturer, der færdedes på gader og veje. Den største dam inde i byen var Piledammen ved Nørregade, der forsvandt i begyndelsen af 1800-tallet, men selv på Torvet og Gåsetorvet var der gadekær i middelalderen.

Navnet ”Pottemagerdammen” fik gadekæret, fordi Rudkøbings første pottemagere havde deres hus og værksted herude, hvor der var let adgang til vand. Den første pottemager var Niels Møller Mortensen, som døde i 1816, efterfulgt af Hans Daniel (eller David) Andersen, der fik borgerskab som pottemager 1823. Han døde allerede i 1835, men hans kone Ane, der oprindelig var tysker, fortsatte værkstedet med en svend. Den næste pottemager var Johan Christian Eggert, som fik borgerskab i 1848, men som i 1851 byggede nyt hus med værksted på en mere central adresse i Nygade, i dag Ørstedsgade. I det hele taget er Nørrebro typisk for de ”forstæder” med småhuse, som groede frem udkanten af de danske byer i de gode år omkring 1850 og som ikke mindst er typiske for de fynske byer. Nogle af rækkerne af småhuse blev ligefrem bygget som seriebyggeri af driftige murermestre. På Nørrebro byggede murermester C. M. Christiansen således i 1856 hele rækken nr. 56-62, mens August Weidemann i 1842 byggede alle småhusene på Strandgades nordside.