Sidsel Bagersgade er en af de middelalderlige gader. I dag er gaden bl.a. præget af flere fine kunsthånd-værkeres butikker og værksteder, men engang var det kun en lille baggade, der også blev kaldt ”Slad-dergade”. Sidsel Bager skal have været en bager-jomfru, som blev voldtaget og dræbt; om sagnet er rigtigt, vides ikke – men bag huset nr. 13 har arkæologer funder rester af en bagerovn af munkesten.

Gammelt hus i Sidsel Bagersgade

Sidsel Bagersgade var samtidig byens østligste gade; bag husene på østsiden lå tidligere en stor sø, Piledammen, som forsvandt i 1800-tallet. Her ligger i dag ”Grønnegården”, P-pladsen, som blev anlagt 1963 og i 2019 ombygget med bl.a. et fint beplantet regnvandsbassin.

Ved ”Grønnegården” ligger byens nye biograf, bygget 1989 og nu drevet af frivillig arbejdskraft. Desværre har bygningen fået en mindre heldig nabo i det nye ”Aldi”-lavprisvarehus, bygget med masser af dispensationer fra den bevarende lokalplan for Rudkøbing indre by.

Grønnegården. Bio Langeland

Hvor Sidsel Bagersgade møder Østergade, ligger en lille trekantet plads. Her står ”Amorinbrønden”, som blev opsat i 1943, derefter flyttet, men genopsat på sit gamle sted 2007.

Bagved ligger Østergade 7, et forhus fra 1847, men med rester af en stor bindingsværksgård, ”Seyers Gård”. Her ser vi også det eneste gadegennembrud i middel-alderbyen, Bystrædet – et kedeligt, men formentlig nødvendigt hul. På det andet hjørne ligger den ejendom, som i 1930´erne og -40´erne var Øens stormagasin, Rhein Knudsen.

På sydsiden af Østergade har vi nr. 4, hvor handels-manden Mads Lange (1807-1856) blev født.

Mads Lange blev siden den største europæiske handelsmand på Bali (Indonesien) og bl.a. freds-mægler mellem hollænderne og de lokale fyrster.

En buste af Mads Lange er også sat op foran det gamle rådhus på Torvet.

Østergade 4, Mads Langes fødegård

Tekst og billeder: Peter Dragsbo

Layout: Ole Davidsen

© Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø, 2021